FAQ- at være skuespiller på Busbjerg

Populære spørgsmål (og svar), der vedrører dig som skuespiller, opstillet som Q&A:

Q: er der brug for mænd?
A: Der er ALTID brug for mænd. Vi har den mandlige hovedrolle (Oliver Warbucks), der skal udfyldes, store biroller (bla Rooster), mindre biroller (bla Butleren Drake og Præsident Roosevelt), for slet ikke at tale om ensemble og kor. Masser af sang og skuespil for alle.

Q: er der brug for kvinder?
A: Der er ALTID brug for kvinder. Annie er selvfølgelig omdrejningspunktet, men vi skal have også besat to kvindelige hovedroller (Miss Hannigan og Grace Farrell), samt en større birolle (Lily st. Regis), en masse ensemble og kor. Igen er der sang og skuespil til alle.

Q: Skal jeg være der hver gang?
A: Nej, og slet ikke de første måneder. Instruktørteamet sammensætter en detaljeret øveplan, som kun gælder få scener (og specifikke tidpunkter) fra gang til gang. Men jo tættere vi kommer på premieren, jo mere skal du regne med at være der.

Q: Hvor øver I, og er der mulighed for transport?
A: Inden vi rykket ud på bjerget, øver vi på Ulstrup skole. Der er rig mulighed for offentlig transport, da togstationen ligger lige i nærheden, og vi sagtens kan samle dig op der. Det samme gælder, når vi rykker ud på bjerget.

Q: er der en madordning?
A: Nej. Under øveforløbet, sørger man selv for madpakken. Under spilleperioden, kan man benytte sig af caféen på Busbjerg.

Q: kan man kun være med, hvis man kan både synge og danse?
A: Nej. Man kan være med som backstage sanger, uden at skulle på scenen, og selvom man skal på scenen, er det ikke et krav, at man kan danse. Omvendt kan man også være med som danser alene.

Q: kan der være drenge med?
A: Annie bor på et børnehjem for piger, men hvis man er dreng og gerne vil til audition, er man også velkommen. Der kan måske blive plads i ensemblet.

Q: skal børnene øve til kl. 22.00?
A: Vi bestræber os på, at tage alle scener hvor børnene er med, først på aftenen, så de kan få tidligere fri, eller i øve-weekenderne hvor vi øver i dagtimerne. Især i de første måneder. Jo tættere vi kommer på premieren, jo mere skal de være der.

Q: er det rigtigt, at man får meget kage på Busbjerg?
A: Åh ja! Det tør siges. Endnu et af de mange tydelige beviser på, at man på Busbjerg hurtigt bliver en stor familie.

Q: hvor kan jeg melde mig til audition?
A: Lige her. www.busbjerg.dk (ps. Der er anden audition for dem, som ikke kan i weekenden, og for dem, der evt skal prøves af på en rolle, den 26. Oktober)

BUSBJERG GUDENÅDALENS 

HJEMSTAVNSFORENING​

Hagenstrupvej 25

8860 Ulstrup​​