Busbjergkoret

Busbjergkoret - ​Danmarks sjoveste kor

​​Repertoiret strækker sig over musicalsange, danske sange, rytmiske sange med akkompagnement og lettere klassiske ting.

Der synges både på engelsk og dansk - 4 stemmigt. Der arbejdes med musikalske udtryk, stemmetræning, rytmisk feeling musikalitet i øvrigt og nodelæsning.

Nodelæsning og tidligere erfaring er intet krav, men du skal være over 15 år gammel. Der skal være min. 25 tilmeldte for at starte koret. Alle nye sangere skal aflægge en lille optagelsesprøve og vi forventer højt fremmøde til koraftnerne fra alle korister.

Vi øver hver onsdag fra kl. 19.30-22.00 (undtaget skolernes ferier) fra august til vinterferien. 

Koret synger gerne for andre - end bare os selv!

Kunne du tænke dig at få koret ud og optræde til et arrangement el.lign.?


​Så tøv ikke med at kontakte Lisbeth Gaba (se oplysninger andet sted på denne side), så kan I få en snak om hvorledes sådan et arrangement evt. kan sættes sammen.

Et meget selvstændigt og lidt tosset kor....

Sangerne blev bedt om at møde op i det, de syntes skulle være Busbjergkorets fremtidige påklædning til koncerter.... desværre var der stor uenighed om dette...
dsc_0548​​dsc_0552

Korleder

Leder af Busbjergkoret er Busbjergspilenes mangeårige korleder, Niels Rahbech. Niels har mange års erfaring med bl.a. korledelse. Du kan læse mere om Niels på hans hjemmeside her.

Niels Rahbech

Prisen:

Prisen afhænger af antallet af sangere, ved 30+ er prisen omkring 750,- for efterårsæsonen og 300,- for forårssæsonen.

Opstart:
Vi starter onsdag d. 16. august kl. 19.30 på Ulstrup skole (Samlingssalen).

Vil du vide mere kan du kontakte Lisbeth Gaba på event@busbjerg.dk eller tlf. 28 56 74 59

Tilmelding foregår til samme og senest 10. august, men der optages løbende medlemmer til koret.


BUSBJERG GUDENÅDALENS 

HJEMSTAVNSFORENING​

Hagenstrupvej 25

8860 Ulstrup​​