Busbjergs Børn & Unge

Busbjergs Børn

​Busbjergs Børn og Unge er et tilbud til alle børn og unge der har lyst til at stå på en scene eller måske bare til at blive bedre til at stå frem foran en gruppe mennesker (f.eks. til fremlæggelser i skolen). Der er ingen krav om at skulle have specielle evner – det er lysten der driver værket – og vi har det sjovt undervejs! Vi lægger vægt på det gode sammenhold og at ingen kan undværes. Børnene lærer om de gode Busbjerg traditioner og sammen laver vi nye.

Busbjergs Børn er en teaterskole for de 10-15 årige. Vi laver teatersport – synger – danser og laver små skuespil. Vi plejer at optræde til Busbjergs Juleshow og har vores egen forestilling i foråret. Derudover optræder vi til forskellige arrangementer hvor Busbjerg er involveret (modeshow for vores kostumeafdeling og til Busbjergs jubilæum).

Vi arbejder med udtryk – stemmetræning – forskellige dansearter (f.eks hip-hop) og en del om hvordan man bevæger sig på en scene. Hvis man ønsker at gå til optagelsesprøve på Busbjergs sommerspil, øver vi også på det.

Underviser på BB: Lisbeth Erfurth Gaba, Michelle Fonseca Kristensen og Tove Bjørn

Næste sæson starter d. 22. august 2017 kl .16.30 – 18.15

Lærerne ved Busbjergs Børn:

Lisbeth Gaba:
Busbjergspiller siden 2003, uddannet kirkesanger og tidligere leder af Juniorklubben Langå. Spiller derudover teater over alt, hvor hun kan komme til… og stiller også gerne op som statist/skuespiller på filmlærreder...

​Michelle Fonseca:

Michelle er vores dansemus. Hun startede på Busbjerg som barn og har spillet med i flere forestillinger. I 2015 og 2016 var Michelle koreograf på forestillingerne Folk og Røvere i Kardemomme By og Jorden Rundt på 80 Dage..

Tove Bjørn:
Tove er tidligere skolelærer og har spillet teater i tusindvis af år. Tove har også instrueret flere dilletanter.

Prisen:
Det koster 200 - 300 kr. pr. sæson, samt et årligt kontingent på 100,- kr (hustandsmedlemsskab) at deltage.

Vil du vide mere kan du kontakte Lisbeth Gaba på event@busbjerg.dk eller tlf. 28 56 74 59.

Du kan hente en tilmeldingsbanket HER

Busbjergs Unge

Busbjergs Ungeer en teaterskole for de 13-18 årige. De unge bliver undervist af vores instruktør på Busbjerg, Michael Pedersen, primært i drama, men man kommer omkring alle facetter af at lave en forestilling: Skrive – finde rekvisitter – lære replikker – opføre osv.

BU optrådte til Busbjergs Juleshow i 2015 og 2016 og til forårsafslutningen og forskellige arrangementer.

Prisen:
Det koster 75,- kr. pr. gang, samt et årligt kontingent på 100,- kr (hustandsmedlemsskab) at deltage.

Næste sæson starter d. 22. august 2017 kl 18.45 – 21.00

BUSBJERG GUDENÅDALENS 

HJEMSTAVNSFORENING​

Hagenstrupvej 25

8860 Ulstrup​​