Busbjergs historie
Busbjerg ligger ved Gudenåen mellem Ulstrup og Bjerringbro i Favrskov kommune. Fra Busbjerg er der den skønneste udsigt over hele Gudenådalen.
Busbjergs tilblivelse
Busbjerg i historien
I 1700-tallet var Busbjerg tilholdssted for røvere der fra ”Bjerget” kunne holde øje med trafikken på Gudenåen og angribe de fragtbåde, der kunne give bedst udbytte. Dette skrev Steen Steensen Blicher i 1824 om i Jydske Røverhistorier.
I 1939 blev Busbjerg hærget af en omfattende hedebrand, og i årene derefter lå Busbjerg sort og afsvedent hen. Man ønskede at beplante Busbjerg med nåletræer, men Danmarks Naturfredningsforening startede en fredningssag med henblik på at bevare udsigten fra bakkerne over Gudenådalens løb mellem Bjerringbro og Ulstrup, og derfor kan man i dag nyde den smukke udsigt.
I årene 1940-43 blev der overalt i Danmark afholdt sangstævner, den såkaldte Alsang. Man mødtes for at synge fædrelandssange for derigennem at styrke sammenholdet, men i 1943 satte et forsamlingsforbud en stopper for alsangen. Ved krigens afslutning i 1945 blev der inviteret til alsang på Busbjerg for at fejre den genvundne frihed og dette var startskuddet til dannelsen af foreningen Gudenådalens Hjemstavnsforening. Der blev sunget fædrelandssange og holdt taler. Hjemstavnsdigteren Poul A. Poulsen fra Ulstrup var også til stede, og der blev sunget flere af hans sange. I slutningen af året, i november, stiftedes foreningen Busbjerg, Gudenådalens Hjemstavnsforening.
I 1946 blev der igen afholdt folkemøde på Busbjerg. ”Hele Danmarks Knud,” statsminister Knud Christensen holdt tale, og om aftenen var der uropførelse af det første syngespil på Busbjerg: Røverne fra Busbjerg, som var skrevet over Steen Steensen Blichers historie om Busbjergrøverne. Sangene var skrevet af hjemstavnsdigteren Poul A. Poulsen. Året efter, i 1947, genopførtes Røverne fra Busbjerg, og igen var der festtale. Denne gang var det undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der talte. Siden har der hvert år været opført musicals på Busbjerg, lige med undtagelse af 2020, hvor forestillingen måtte aflyses pga. den verdensomspændende pandemi Covid-19.
I slutningen af 1953, nærmere betegnet d. 22. december blev Busbjerg og Hvorslev Bakker fredet ved en kendelse i Overfredningsnævnet. I kendelsen står der at arealerne skal bevares som lyngbakker. Der kan gennemføres udtynding for at gøre området publikumsvenligt og skabe udsigter. I årene op til fredningen købte Hjemstavnsforeningen Busbjerg, og blev dermed ejere af området.
I 2020 måtte bestyrelsen sande at det ikke var muligt at gennemføre årets forestilling, Annie, grundet restriktioner mod forsamlinger i forbindelse med den verdens omspændende pandemi Covid-19. Dette var første gang i foreningens 75-årige historie at der ikke var sommerspil på Bjerget. Året efter, i 2021, lykkedes det at gennemføre forestillingen selvom der stadig var restriktioner mod at samle mere end 500 tilskuere.
Kilder: Fredninger.dk, Busbjerg Bladet
Busbjerghistorier
Vest for de fredede Hvorslev Bakker ligger den privatejede Hagenstrup Vandmølle omgivet af velholdte alléer. Det fortælles at en møller på Hagenstrup Mølle var voldsomt plaget af en trold fra Busbjerg. Trolden kom om natten og tumlede rundt i møllen. Først da mølleren gav en gøgler med en optrædende bjørn lov til at overnatte i møllen, blev trolden efter et slagsmål med bjørnen skræmt væk. Siden er trolden flyttet til Ålum Bakker ved Fussingø.
Kilde: Wikipedia
2019 - et uheldsår!
Intet skuespil uden drama. Og drama var der masser af i 2019, og vil blive husket i mange år frem.
I forbindelse med et stort tordenvejr og efterfølgende skybrud kort før premieren var skuespillerne krøbet i ly i Skuespillerhuset idet lydmanden var bekymret for om lydudstyret kunne klare de store mængder vand. Mens skuespillerne hyggede sig indendørs, begyndte vandet pludselig at vælte ind under døren. En vandskade blev afværget af hurtig indgriben fra skuespillerne.
Bierne var ret glade for Busbjerg det år og fire dage før premieren flyttede en bisværm ind i den øverste højtaler i den højeste mast. En bi-mand blev tilkaldt, men da var det allerede for sent, for bierne var kravlet så̊ langt ind, at højtaleren måtte pilles ned og renses. Busbjergfolkene troede at de var sluppet, men nej, et par dage efter, til forpremieren, var den gal igen i en anden mast. Her kunne en anden bi-mand dog godt få bugt med sværmen, så vi var klar til premieren.
Om det var de store mængder vand og kulden der gjorde det, er svært at sige, men lige inden premieren, måtte en af skuespillerne melde sig syg med lungebetændelse, blev indlagt på sygehuset og kom først tilbage på scenen en uge efter. Hovedpersonen mistede stemmen dagen før forpremieren, og koreografen sprang til og lagde stemme til Fiona, både på sang og tale, og så var forestillingerne reddet.
Man troede dermed, at man havde overstået årets uheld, men ak, nej. På et tidspunkt efter forestillingen d. 25. juni væltede et træ, eller rettere, en ret stor del af et meget højt træ, ned over bagscenen. Heldigvis var der ingen til stede da det skete og det var kun kulissetræerne der blev ramt. Scenemesteren fik indkaldt en flok scenebyggere og næste dag var scenen klar til forestilling igen. Vejret var blevet godt, faktisk så godt og varmt, at det var nødvendigt at vande scenegulvet for at det ikke skulle begynde at vende hjørnerne op. Efter sådan en gang vanding skulle instruktørassistenten lige lukke for vandet, men endte med at stå med et afknækket håndtag i hånden og vandet fossede ud. Hvad gør han? Han springer til side, og vandet står i en stråle over på tørretumbleren som kortslutter og tager al strømmen – to timer før forestillingen. Selvfølgelig gik det godt igen, strømmen blev tilsluttet, og forestillingen kørte som den skulle.
Efter sidste forestilling, da publikum var taget hjem, knækkede den kæde der skulle holde taget på musikernes hus, Spilledåsen oppe, så taget bragede ned. Endnu en gang uden at nogen kom til skade.
Så sagde alle til hinanden: Nu kan der ikke ske mere!
Så kom 2020 med en pandemi!