Det kreative team

Instruktør Michael Pedersen

Instruktør Michael PedersenMichael har de sidste godt 20 år deltaget i over 60 forskellige opsætninger, små som store, på forskellige amatørscener i det jyske. Han har både erfaring som instruktør og skuespiller.

Michael har været et kendt ansigt på Busbjerg gennem de sidste mange år. Han startede som skuespiller på “Jens Langkniv” i 2001, og siden “Frk. Nitouche” i 2006 har han været instruktør. “Annie” var Michaels forestilling nr. 20 på Busbjerg.

Om Busbjerg siger han: “Jeg elsker den varme og gode stemning og det store fællesskab, der gør stedet til noget specielt.”

Kapelmester Gustav Nyboe Hagner

Kapelmester Gustav HagnerGustav havde debut som kapelmester på Busbjerg i 2018 på Shrek the Musical. I spilledåsen på Bjerget agerer Gustav korleder, dirigent og musiker.

I 2018 blev Gustav også uddannet almen musikpædagog (AM). Til daglig er han freelancemusiker og dirigent, blandt andet for Disney-Bigbandet “Luftens Helte”.

“Shrek” var ikke Gustavs debut i en musical. Han har tidligere været med på Thorning Friluftsspil som musiker og skuespiller i “Robin Hood” (2009) og “Midt om Natten” (2010) og “Vi Maler Byen Rød” (2012).”.

Koreograf Michelle Fonseca Kristensen

Koreograf Michelle KristensenMichelle Kristensen har, til trods for sin unge alder, meget erfaring som koreograf.

Michelle har selv stået på scenen på Busbjerg. Den første forestilling, hun var med i var for 10 år siden, hvor vi spillede “Annie”. Michelle har siden 2015 været vores koreograf, hvor hun har været med til at opsætte alt fra “Folk og Røver i Kardemommeby” til “Shrek”. Michelle har ligeledes erfaring som koreograf på andre musicalproduktioner o. lign.

Michelle har danset siden hun var helt lille. Hun behersker mange forskellige stilarter, herunder standarddans, latin, jazzballet, ballet, showdance mv.

Lyd- og Lystekniker Niels Bramer

Niels har lavet lyd og lys på Busbjerg siden 1995, og har haft ansvaret for det siden 2004. Han laver ligeledes lyd og lys til koncerter, revyer og andre arrangementer i området. Han har endvidere erfaring med at lave lyd og lys på turnerende teaterforestillinger. Niels udlejer også lydudstyr.

Instruktørassistent Charlotte Erfurth Gaba

Instruktørassistent Charlotte GabaCharlotte har mange års erfaring både på og bag scenen. I en alder af 12 år startede hun på scenen som røverbarn i “Ronja Røverdatter”.  “Shrek” i 2019 var hendes 6. sæson som skuespiller. I 2016 blev hun instruktørassistent, og “Vi Maler Byen Rød” er Charlottes 5. forestilling som instruktørassistent. Charlotte har primært været med på Busbjerg, men har også været med i produktioner som “Tog til Tiden” i Hadsten og “Vi Maler Byen Rød” på Grenaa Amatørteater.

Instruktørassistent Morten Falbe Hansen

Bestyrelsesmedlem Morten HansenMorten har spillet teater siden, han var 14 år gammel, og det har altid været hans store interesse. Han har prøvet stort set alle aspekter af teaterproduktionen; på og bag scenen, instruktør, underviser og lyd- og lysteknik. Morten lærte først i 2012 Busbjerg at kende, og han været med os lige siden, på den ene eller anden måde.