FAQ

Her kan du få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål. Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen.

Billetsalget starter normalt i sen november/tidlig december.

Det er desværre ikke en service, vi kan tilbyde.

Nej, det er ikke nødvendigt at printe billetten, så længe du har den på mobil/tablet. Vi anbefaler det dog, da der kan være dårlig netforbindelse på Busbjerg. Alternativt kan du sørge for at have billetten klar på din enhed, allerede inden du kører op på Bjerget for at parkere.

Når du køber dine billetter, kan du indtaste fribilletkoden. Ved bestilling af kode til fribillet, skal du kontakte Morten på web@busbjerg.dk.

Ja, det kan man godt ved +20 personer. Kontakt Ole på billetter@busbjerg.dk.

Det anbefales, at man kommer minimum 20-30 minutter før forestillingen starter, så man har tid til at parkere, gå op til pladsen og finde sin stol. Så kom i god tid, og hvis der er ekstra tid til overs kan man jo altid aflægge vores café “Teltet” et besøg og købe lækkerier til at nyde under forestillingen.

Det er helt gratis at parkere ved Busbjerg Spillene. Det eneste du skal gøre, er at give parkeringsvagterne et smil, og så viser de dig på plads.

Det er muligt at køre helt op til pladsen. Læs hvordan på siden med “Info til Handicappede og Gangbesværede”.

Det korte svar: Nej, stolen er med i prisen!

Det lange svar: Stolen har en lang historie på Busbjerg. I gamle dage, altså virkelig gamle dage… omkring 1946, sad folk oftest på tæpper i græsset. De stakkels mennesker blev ofte fugtige bagi, for et tæppe har det med at suge væde til sig, og vi må jo nok indrømme, at de danske somre er ikke altid lige tørre. Så blev klapstolen opfundet og mange syntes, at det var mere behageligt. Dette betød, at man så kunne slæbe sin stol med op på Busbjerg, og så måtte man sidde lige der, hvor man ville. Senere kunne man også leje en stol, hvis man ikke havde lyst eller kræfter til at slæbe en stol med. Indenfor de seneste år er siddepladsen så kommet med i prisen, og det er derfor ikke længere nødvendigt, at tage sin egen stol med når man skal besøge Bjerget.

Servicehunde er velkomne.

Maden skal hentes i Café Teltet som åbner halvanden time før forestillingen starter.

Ja, du kan købe et dejligt tæppe i Café Teltet.

Da forestillingerne spilles under åben himmel, kan vi løbe ind i både hedebølge og regnvejr. Det er er meget sjældent, at det sner under forestillingerne (men vi har dog prøvet det under prøverne!). Derfor:

  • Klæd jer på til vejret (man kan altid tage tøj af)
  • Regntøj og gummistøvler kan være en fordel når det er vådt
  • Af hensyn til dem der sidder bag dig: Ingen paraplyer
  • Husk solcreme og evt. solhat og solbriller på de solrige dage

Det er yderst sjældent, at vi aflyser en forestilling pga vejret. Hvis vejret bliver meget dårligt under en forestilling, vil forestillingslederen oplyse dette over højtalerne. Publikum bedes søge læ indtil vi kan fortsætte igen. Hvis det allerede inden forestillingen starter ser ud til, at vi ikke kan gennemføre en forestilling, vil det blive oplyst på vores Facebook-side og på hjemmesiden. Så er du i tvivl, skal du lige tjekke disse, inden du kører hjemmefra.

Det varierer selvfølgelig fra år til år, men vi forsøger så vidt muligt at holde den omkring/under 2 timer og 30 minutter, inkl. pause.

Som alle andre steder har Busbjerg en rygepolitik. Denne rygepolitik gælder både rygning og brug af e-cigaret – dampere osv. Der må ikke ryges under forestillingen, og der må kun ryges ved de markerede steder. Af hensyn til brandfaren er det vigtigt at være forsigtig med brug af åben ild.

Aflyses en forestilling inden 2. akt, uanset hvilken årsag, udleveres fribillet til en valgfri forestilling. Sker aflysningen på den sidste forestilling, refunderes billetprisen – dog ikke gebyret. 

Sker aflysningen i 2. akt, er der ingen refusion.